Hurtigere udvikling til fordel for kunderne

 

UNIMEC A/S er siden stiftelsen i 2007 blevet drevet af fremstilling af komplekse løsninger og spændende udfordringer fra kundekredsen.

Virksomheden udvikler højteknologiske specialmaskiner med fokus på automatiseret montage og færdiggørelse af mange industriprodukter.

UNIMEC har i dag fokus på især:

  • Robotløsninger

  • Montageautomater

  • Skæremaskiner og andet produktionsudstyr

  • Produktion af profilsystemer, alu-profiler, transportører, rullebaner, afskærmning etc.

Kundekredsen omfatter bl.a. virksomheder som:

Grundfos, Vestas, Novo Nordisk, Velux, Arla Foods, H. Lundbeck, Danfoss og mange øvrige.

3D PRINT PROJEKTET
UNIMEC deltog i et 3D Print Try-Out forløb initieret af Center for Industri og AM Hub. Projektet havde til formål dels at indgå i udvikling og test af specialkomponenter til indbygning i forskellige specialmaskiner ofte som prototyper forud for den endelige produktion af komponenten i mere slidbare materialer.

Dels blev Try-Out projektet også anvendt til konkret produktion af færdige komponenter til bl.a. fremstilling af fiksturer.

Overordnet anvendelsesområde under forløbet kan fordeles således at 40% var relateret til udvikling, hvorimod 60% af den benyttede tid under forløbet blev anvendt til egentlig produktion.

Martin Jerga, Project Manager hos UNIMEC udtaler:

“Muligheden for at låne en Flashforge Creator PRO2 3D Printer gjorde det muligt, at vi særdeles hurtigt kunne igangsætte udvikling af flere hjælpeværktøjer til én af vore største loyale kunder. Indenfor mindre end 2 uger fra idéen blev taget op, kunne vi præsentere første prototype af et specialfremstillet montageværktøj. Efter et par småjusteringer kunne prototypen indgå i en funktionstest hos kunden, hvorefter den straks blev sat i produktion hos underleverandør. Hele processen og time line fra idéfase til konkret montering af hjælpeværktøj, i et større komplekst produktionsanlæg, tog mindre end 3 uger hvilket aldrig kunne være muliggjort, hvis ikke vi havde anvendt 3D print”


Poul Erik Mortensen
Markedsudvikling & Salg

Tlf.: +45 8171 4104
Mail: pem@centerforindustri.dk